Hvad Er Et Udbytte?

26. October 2020
Pixabay

Når man taler om udbytte fra en virksomhed, så taler man om en årlig udbetaling af en virksomheds overskud til dens ejere eller aktionærer. 

Udbyttet udgør en fast eller variabel størrelse af et potentielt overskud. Størrelsen på udbyttet vil derfor som regel være variabelt fra år til år, samt som regel kræve at der er overskud i virksomheden.

Hvad gør man med et udbytte?

Når du modtager et udbytte fra en virksomhed, som du enten ejer eller er aktionær i, så kan du selv vælge, hvad du vil gøre med udbyttet.

Du kan vælge at geninvestere beløbet i virksomheden, eller du kan vælge at få udbetalt din del af udbyttet.

Du skal være opmærksom på, at det ikke er alle virksomheder, der betaler udbytte, selv hvis de får et overskud. Om der udbetales udbytte eller ej, er bestemt af virksomhedens situation og fremtidsudsigter.

Det er heller ikke alle typer aktier, der giver udbytte. Du skal derfor sikre dig, at du har såkaldte udbytteaktier, for at du kan få del i udbyttet fra den virksomhed, som du er aktionær i.

Når man modtager udbytte fra en virksomhed, som man ejer eller er aktionær i, så skal du huske, at denne indtægt er skattepligtig. 

Nogle aktietjenester sørger for, at der er betalt skat af aktierne, så du ikke skal betale skat af det beløb, som du får udbetalt, mens andre aktieplatforme kræver, at du selv står for skattedelen, når du enten får udbytte eller sælger dine aktier med kursgevinster. 

Er du god til at investere i aktier, så kan du leve af det udbytte, som du får fra dine aktier. Men det kræver mange investeringer.

24. February 2021
Man hører ofte om, at en virksomhed har opbygget, eller måske mistet, en masse Goodwill. Mange aner faktisk ikke, hvad de betyder, hvilket e… Læs mere
01. December 2020
Hvis du lige nu sidder med en opgave i erhvervsøkonomi, eller måske er nyudsprunget iværksætter, så er du sikkert interesseret i at vide lid… Læs mere