Kursusprisen, som bestemmes ved opslag kan uddybes med følgende noter afhængig af
uddannelsesområde.
AMU-note
Prisen er for et kursus afholdt med den angivne vejledende varighed opgjort i antal
dage. Varigheden kan efter konkret vurdering afkortes for enkelte deltagere, hvilket
vil ændre prisen. Kontakt udbyderen for flere informationer om muligheden for individuel
afkortning.
Prisen er i nogle tilfælde angivet hos hhv. privat og offentlig udbyder.
Offentlige udbydere af AMU: AMU-centre, erhvervsskoler, handelsskoler, tekniske
skoler, landbrugsskoler, SOSU-skoler og professionshøjskoler.
Private udbydere af AMU: find liste her:
http://www.uvm.dk/Administration/Takstkatalog-og-finanslov/Takstkatalog
– se under "Institutioner med erhvervsrettede uddannelse" og "Private udbydere af
AMU".
Hfe og AVU-note
Prisen er for et kursus afholdt med den angivne varighed opgjort i antal timer.
For kursister, der får tilrettelagt et særligt forløb med kortere varighed pga.
merit skal institutionen opkræve en deltagerbetaling, svarende til taxameteret for
forløbets varighed plus den administrative tillægstakst og den almindelige deltagerbetaling.
HF-enkeltfag og AVU udbydes på voksenuddannelsescentre (VUC), samt enkelte erhvervsskoler
m.v. og gymnasier.
EVE uden for FKB-note
Prisen er for et kursus afholdt med den angivne vejledende varighed opgjort i antal
dage. Hertil kommer en skolebestemt deltagerbetaling. Kontakt skolen. Prisen reduceres
ved fjernundervisning.
Hhx/htx-enkeltfag-note
Prisen er for et kursus afholdt med den angivne vejledende varighed opgjort i antal
dage. Hertil kommer en skolebestemt deltagerbetaling. Kontakt skolen. Prisen reduceres
ved fjernundervisning.
Private gymnasier-note
Prisen er for et kursus afholdt med den angivne vejledende varighed opgjort i klokketimer.
Beløbet er en minimumsbetaling. Kontakt skolen.